Welcome at EFMC 2007

Velkommen til EuroFM's hjemmeside

EuroFM er et netvœrk bestående af mere end 60 organisationer fra p.t. 15 europœiske lande, der alle fokuserer på Facilities Management. Disse er de nationale netvœrk eller foreninger bestående af professionelle udøvere, konsulenter og leverandører - herunder Dansk Facilities Management - netvœrk, DFM - samt undervisnings- og forskningsinstitutioner og erhvervsvirksomheder inden for Facilities Management.

EuroFM's formål er at udvikle og professionalisere Facilities Management i Europa gennem fremme af samspillet mellem praktisk udøvelse, undervisning og forskning og på den baggrund udbrede viden og erfaring om "best practice" i de europæiske lande.

Det åbne netværk for professionelle udøvere, akademikere og forskere sikrer en alsidig variation af aktiviteter, der igangsættes af de tre netværksgrupper inden for udøvelse, uddannelse og forskning i Facilities Management, der tilsammen udgør kernen i EuroFM.

EuroFM blev stiftet for ca. 15 år siden i lyset af en dengang spirende professionalisering af Facilities Management. I første omgang som en uformel kontakt mellem et antal europæiske undervisere og forskere med henblik på at udveksle informationer og viden. Gradvis udviklede EuroFM sig til det nuværende organiserede netværk, mere styret og struktureret end tidligere, men fortsat med hoved-vægten på den uformelle kontakt mellem medlemmerne. Gruppen af udøvende medlemmer, Practice Group bringer de nationale netværker sammen om erfaringsudveksling og udvikling af Facilities Management i national og europæisk sammenhæng, hvilket placerer EuroFM centralt i udviklingen af Facilities Management i Europa. Det er desuden opgaven for gruppen af udøvende medlemmer, Practice Group at formulere behovet for relevant forskning og professionel uddannelse til de to andre grupper i EuroFM og efterfølgende at sikre, at denne viden formidles til gavn for udøvere af Facilities Management i praksis. I dag repræsenterer EuroFM omkring 15.000 personer, der arbejder med Facilities Management i Europa.

Som medlem tilslutter man sig selv sagt ideen bag det europæiske netværk, EuroFM's formål og opga-ver. Afhængig af den enkeltes interesser og muligheder tilbyder EuroFM medlemmerne at deltage aktivt i en eller flere af netværksgrupperne. Hver gruppe udgøres således af frivillige repræsentanter med en formand, der tilsammen er ansvarlige for at følge op på og understøtte netværksgruppens aktiviteter, såsom projekter, møder, publikationer m.v.

EuroFM's medlemmer er engageret i en åben udveksling af information og erfaringer gennem møder, seminarer og workshops, gennem deltagelse i forskningsprojekter, hvoraf nogle støttes af EU, og gennem udviklingen af uddannelsesprogrammer med gensidig udveksling af undervisere landene imellem.

Arbejdet og resultaterne fra disse aktiviteter beskrives på EuroFM's hjemmeside, ved en årlig kon-ference og formidles gennem nyhedsbreve, forskningsrapporter samt i EuroFM's talerør, tidsskriftet "Facilities". EuroFM vil først og fremmest anvende internettet som arbejds- og kommunikations-værktøj, hvorfor EuroFM's hjemmeside, www.eurofm.org er portalen til samarbejdet om udviklingen af Facilities Management i Europa og i de enkelte europæiske lande. Hjemmesiden er platformen, hvor alle ideer, initiativer og kommunikation samles og formidles medlemmerne imellem, samt stedet hvor offentligheden kan orientere sig på hjemmesidens almene domæne.

Nu kan også rent kommercielle virksomheder deltage direkte i EuroFM's arbejde; forudsat de virker til fremme af ideen bag EuroFM og i overensstemmelsen med EuroFM's formål. Denne nye gruppe af medlemmer vil komme til at bidrage væsentligt til udvikling og fremme af Facilities Management som professionel profession til både fælles og eget bedste. Arbejdssproget i EuroFM er engelsk. Bag de nationale ikoner findes denne information og ind i mellem yderligere information om Facilities Management i det pågældende land, formidlet på landets sprog. For Danmarks vedkommende henvises til DFM's hjemmeside, www.dfm-net.dk.



Udbyttet af medlemskab af EuroFM kan kortfattet sammenfattes således:

  • Fuld tilgang til EuroFM's hjemmeside.
  • Mulighed for samarbejde, networking med 60 medlemmer af EuroFM, netværker, organisationer, virksomheder, universiteter, højskoler og forskningsinstitutioner med tilsammen over 15.000 medlemmer.
  • Kontakter til udøvere, undervisere og forskere på højt niveau inden for Facilities Management.
  • Modtagelse af EuroFM's talerør, tidsskriftet, "Facilities", og adgang til forlaget Emerald's database, samt andre rabatter.
  • Medlemsmøder, gruppearbejder i netværk og specifikke projektmøder.
Der findes yderligere information på EuroFM's hjemmeside.